Teaterforedraget Åh Gud er nu total udsolgt. Vi vil derfor snarest åbne for en forlængelse her i marts måned, så flere kan få chancen. check billetter til extraforestillinger på bettynansen.dk
Fornemmelsen i krop og sind efter gårsdagens forestilling var som et langt suk. Ja, jeg vidste godt, at religion er usundt for samfundet. Ja, religion skaber grøfter mellem folk, der alle VED, at de har sandheden. Ja, sandheden er hul og tager form efter den, som har den i munden. Ja, jeg har også tænkt over, hvorfor havde jeg ikke noget reelt 'valg', da alle skulle konfirmeres der i syvende klasse. Jeg gjorde det jo bare, fordi det gør man i Danmark. Men ikke længere - Folkekirken er - som du siger - ikke ond, men den holder os i en spændetrøje, som vi ikke har valgt selv. Så tak for åbenbaringen og udmeldelsespapirerne til Folkekirken.
Han havde bl.a. gang i en slags duel med Tesla, dvs. mellem jævnstrøm og vekselstrøm. I slutningen af forrige århundrede skulle bystyret i New York finde en human(!) og effektiv måde at henrette forbrydere, til forskel fra hængning............... For nu lige at vise at jævnstrøm var den dårlige veksekstrøm overlegen fiksede Edison lide det der med den elektriske stol (se f.eks http://cubus-adsl.dk/elteknik/historien/elektrisk_duel.php, eller sidste uges Weekendavis med en glimrede artiklel af den udmærkede skribent Ton Buk Sweinty).
Sådan spurgte min veninde i går aftes, i pausen under "Åh Gud". Fnis. Ti-hi. Fnis. Det er da noget underligt noget at spørge om, er det ikke?
Og så synes jeg måske alligevel ved nærmere eftertanke, at spørgsmålet skærer lige ind til benet. På en måde. For de er jo lækre, præsterne, ikke?
De bedste af slagsen har en stor personlig udstråling, som forstærkes væsentligt af praktiske virkemidler såsom fysisk ophøjede (stole) positioner, fantastiske lyssætninger, romantiske musikakkompagnementer, perfekt koreograferede ceremonielle handlinger og blændende smuk scenografi – samt af det faktum, at de alle sammen får lov at tale uden at blive afbrudt i rum der er bygget til at sætte stort, rungende punktum efter alle udtalelser. De er mændenes fader, de er kvindernes drøm: Den ultimative ansvarsbærer – du skal ikke bekymre dig længere, Svaret er dig givet, mit barn.
Således også Cederholm. Dér stod han på sit podium i går aftes på scenen, klædt helt i sort – med præsteskæg på kinder og hage, med mikrofon- og lydanlæg, musikakkompagnement, lys og billeder – selv kirketjeneren var repræsenteret i forestillingen – med en karisma, der rakte helt til bageste række and beyond (tror jeg da). Meget alfaderlig, virkede han – sympatisk, klog, overbevisende, mægtig …almægtig?
Det fede, det ultimativt fede ved "Åh Gud" er netop dette: Cederholm indtager præstens plads i rummet i nogle få timer (alt for få efter min mening); han er Autoriteten, han har Magten (og æren). Han har alle chancer for at skyde fundamentet under vore bange anelser i småstykker, hvilket han selvfølgelig også gør - og for at servere en ny Sandhed i stedet. Hvilket han IKKE gør.
Kritikken? Det meste af den har gået på "overfladisk Wikipedia research" og andet i den dur – og den rammer så langt forbi forestillingens budskab, at det ikke engang er værd at beskæftige sig med.
Be a light unto yourself. Gå hjem og læs videre, afbryd præsten, stil spørgsmålene og lev i overensstemmelse med konsekvenserne.
6 kommentarer:
Flere forestillinger... Genialt!
I burde lave en mailingliste eller noget, så man får besked når der er flere forestillinger på vej. Så ku' i også se hvad behovet er ;-)
Tillykke med succeen - på tide at nogen tør.. osv. osv.
Hej Nikolaj
Tak for godt show jeg så i aften med min kone. En definition på sjælen jeg hørte fra en krematoriebetjent: Sjælen er personage i luftform.
mr.K
Fornemmelsen i krop og sind efter gårsdagens forestilling var som et langt suk. Ja, jeg vidste godt, at religion er usundt for samfundet. Ja, religion skaber grøfter mellem folk, der alle VED, at de har sandheden. Ja, sandheden er hul og tager form efter den, som har den i munden. Ja, jeg har også tænkt over, hvorfor havde jeg ikke noget reelt 'valg', da alle skulle konfirmeres der i syvende klasse. Jeg gjorde det jo bare, fordi det gør man i Danmark.
Men ikke længere - Folkekirken er - som du siger - ikke ond, men den holder os i en spændetrøje, som vi ikke har valgt selv. Så tak for åbenbaringen og udmeldelsespapirerne til Folkekirken.
Hej Edison
En lidt kuriøs kommentar til personen Edison.
Han havde bl.a. gang i en slags duel med Tesla, dvs. mellem jævnstrøm og vekselstrøm.
I slutningen af forrige århundrede skulle bystyret i New York finde en human(!) og effektiv måde at henrette forbrydere, til forskel fra hængning...............
For nu lige at vise at jævnstrøm var den dårlige veksekstrøm overlegen fiksede Edison lide det der med den elektriske stol (se f.eks http://cubus-adsl.dk/elteknik/historien/elektrisk_duel.php, eller sidste uges Weekendavis med en glimrede artiklel af den udmærkede skribent Ton Buk Sweinty).
Mvh
Finn
PS. God forestilling
Hvis nogen er interesseret i at tænke videre over nogle af emnerne i den udmærkede forestilling, så se nærmere på:
http://klemenskappelsblog.blogspot.com/2007/03/offentlig-forelsning-med-daniel-dennett.html
"Synes du ikke, han er lidt lækker"?
Sådan spurgte min veninde i går aftes, i pausen under "Åh Gud". Fnis. Ti-hi. Fnis. Det er da noget underligt noget at spørge om, er det ikke?
Og så synes jeg måske alligevel ved nærmere eftertanke, at spørgsmålet skærer lige ind til benet. På en måde. For de er jo lækre, præsterne, ikke?
De bedste af slagsen har en stor personlig udstråling, som forstærkes væsentligt af praktiske virkemidler såsom fysisk ophøjede (stole) positioner, fantastiske lyssætninger, romantiske musikakkompagnementer, perfekt koreograferede ceremonielle handlinger og blændende smuk scenografi – samt af det faktum, at de alle sammen får lov at tale uden at blive afbrudt i rum der er bygget til at sætte stort, rungende punktum efter alle udtalelser. De er mændenes fader, de er kvindernes drøm: Den ultimative ansvarsbærer – du skal ikke bekymre dig længere, Svaret er dig givet, mit barn.
Således også Cederholm. Dér stod han på sit podium i går aftes på scenen, klædt helt i sort – med præsteskæg på kinder og hage, med mikrofon- og lydanlæg, musikakkompagnement, lys og billeder – selv kirketjeneren var repræsenteret i forestillingen – med en karisma, der rakte helt til bageste række and beyond (tror jeg da). Meget alfaderlig, virkede han – sympatisk, klog, overbevisende, mægtig …almægtig?
Det fede, det ultimativt fede ved "Åh Gud" er netop dette: Cederholm indtager præstens plads i rummet i nogle få timer (alt for få efter min mening); han er Autoriteten, han har Magten (og æren). Han har alle chancer for at skyde fundamentet under vore bange anelser i småstykker, hvilket han selvfølgelig også gør - og for at servere en ny Sandhed i stedet. Hvilket han IKKE gør.
Kritikken? Det meste af den har gået på "overfladisk Wikipedia research" og andet i den dur – og den rammer så langt forbi forestillingens budskab, at det ikke engang er værd at beskæftige sig med.
Be a light unto yourself. Gå hjem og læs videre, afbryd præsten, stil spørgsmålene og lev i overensstemmelse med konsekvenserne.
Pissefantastisk godt show, Cederholm. Damnit!
Send en kommentar