Nu her en god uge efter premieren på Åh Gud, må jeg konstatere, at det er vanskeligt at få en ordentlig offentlig debat igang. Kritikken af kritiken begrænser sig i aviserne til at sige at vi ikke må eller ikke er kvalificeret til at kritisere, men den indeholder ikke et eneste argument for hvorfor. Jeg skal ikke kunne afgøre om læserbrevsskribenterme, lederskribenterne og andre der har skrevet kritisk om vores religionskritik i aviserne, virkelig ikke HAR nogen argumenter, men indtil nu foregår det på et niveau, som gør, at det ville være fjollet at bruge mere tid på det. Debatten går simpelthen i stå.
Men jeg får heldigvis mange andre gode reaktioner fra folk, som har set Åh Gud, så debatten skal måske bare ikke foregå de sædvanelige steder?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Hej Nikolaj,
Jeg må sige, at det er dejligt der findes mennesker som dig.
Det er tankevækkende at i en "oplysningstid" som vores, er det de færreste der tror på liv andre steder i universet og de fleste der tror på en Gud i skyerne.
Kære Nikolaj.
Tak for en stor forestilling. Du er - som andre her har sagt det - ude i et stærkt vedkommende og alvorligt ærinde.
Måske det mest vedkommende ærinde overhovedet i en verden, som er styret af groteske religiøse dogmer og plaget af uhyrligt religiøst vanvid.
Du truede heldigvis med en Åh Gud 2. Det vil jeg se frem til.
Kim
Kære Nicolej !
Tak for en dejlig forestilling i går, fuld af underholdene paradokser og absurditeter.
I viste et billede af Christopher Hitchens og du lovede at vende tilbage til ham, hvilket jeg havde store forventninger til, der er jo tydelige parallel fra ham til vores egen aktuelle Karen Jespersen, begge neo-konservative med en fortid på den yderste venstrefløj.
Neokonservative mener at der er universelle sandheder ( især politiske) kun en lille elite forstår og denne elite må derfor styrke den kulturelle 'sammenhængskraft' for resten, hertil nævnes meget ofte en genoplivning af kristne ' værdier' (-dogmer) og sammenholdet styrkes yderligere af fjendebilleder (muslimer).
Ligesom tidligere århundreders kolonikrige retfærdiggjordes med kristne dogmer, retfærdiggøres disse års interventioner med vores kulturs overlegne stade.
Før som nu dækker det ideologiske over materiel vinding og sikring.
Før som nu bliver troen udbredt 'ved sværdet' af den kristne kultur, og ikke af islam som paven for nyeligt påstod.
I starten viser I et verdenskort over krige baseret på religion, jeg er ikke enig i denne årsagsforklaring, for eksempel er shia versus sunni konflikten i Irak, absolut ikke primær årsag til, eller udløser af, den nuværende konflikt, det er snarere neokonservatismen og olien, for at gøre det kort.
Materialisme (overlevelse) og religion (kultur) er selvfølgelig uløseligt forbundne i et evigt netværk. Det vi behøver er ikke dogmatiske ideologi eller religion, men som du siger moral baseret på andres ret til eksistens.
På det personelige plan ser jeg en stor skønhed i det uforståelige i denne verden og i at alligevel forsøge at forstå den.
Stort tak for at du som kunstner tør stå frem og blotte dig så fuldt, der er ellers tit en følelse af kunstnere holder kortene tæt ind til kroppen.
Med kærlig og venlig hilsen
Per Danbo
Kære Nikolaj,
Har lige set programmet på DR2 med dig om din forestilling.
Og jeg er rigtig glad for, at du gider! Har selv været udmeldt af folkekirken i et par år, da det en morgen gik op for mig, at jeg følte, at det at tro på Gud, var lige som at tro på trolde og nisser, og når man først tænker sådan, er løbet lissom kørt. ... ikke særlig populært i omgangskredsen, men dejligt befriende for hjernen.
Og mine børn elsker jo når jeg pointerer for dem, at det der med, at en eller andens bedste er i himlen, jo er noget gedigent vrøvl - de kan jo bare løfte blikket og se at det ikke vælter rundt med flyvende bedstemødre, hamstre og hunde. Religion er jo osse noget temmelig konkret, især når man er lille.
Anyway; det der med den manglende offentlige debat: kan godt forstå din frustration. Men, jeg tror, der er rigtig mange, der som jeg, bare går rundt og er glade for at der er nogle der bruger deres energi på at stille nogle relevante spørgsmål.
Mange hilsner, Eva Maria
Det er sandt, igår glemte jeg at vende tilbage til Christoffer Hitchens. Det jeg ville have sagt, var at det er Hitchens, som har skrevet den bog om moder Teresa, som jeg referere til i forestillingen. Bogen hedder The missionary position (missionærstillingen) og den skal hermed være anbefalet.
Hitchens er også, som Per skriver, en sammensat figur, som fx går ind for invasionen af Irak, mens han under Salman Rushdie fatwaen midt i en engelsk tv udsendelse, nægtede at tale med sin muslimske modpart (Irans ambassadør, tror jeg det var), for "hvordan kan man have en samtale med en som allerede har hevet pistolen frem og sidder og vifter med den?" Læg pistolen væk, så kan vi tale".
Man må ikke se bort fra storkapitalens, neokonservatismens, patriotismens og den kulturelle arrogances andel i verdens krige og konflikter. Men jeg mener stadig at man med stor ret kan hævde, når man ser på verdens krigszoner, at religionerne er virkelig dårlige til at styre relationerne imellem grupper som tror noget forskelligt.
Tusind tak for ros til Sune, Kim, Per og Eva Maria. Og hvem ved KIm, måske bliver jeg tvunget ud i en to´er?
Religionskritik er sundt, men jeg tror grunden til at du ikke når udover rampen er at du skyder med spredhagl og bekymrer dig lige så meget om Indre mission som om Al Queda. Mord på abortlæger(noget som altså ikke er dagligdag i USA) foretaget af en enkelt lille gruppe puster du nærmest op på linje med de utallige endnu mere alvorlige terorangreb muslimer har stået bag på det seneste.
Et andet problem er at du i din kritik gør religionerne ens. Det er altså svært at lade sig rykke hvis kritikken bare går på at det er noget lort man tror på en Gud ingen kan se og du så ignorer alle de andre forskelle, der gør at udøvere af forskellige religioner gebærder sig vidt forskelligt selvom de deler troen på en Gud.
Selvom jeg ikke er særligt religiøs, så kan jeg nu engang ikke have noget problem med at folk dyrker en religion så længe den på ingen måde er intolerant overfor sine omgivelser. Om folk vil dyrke månen er en grøn ost eller vil spilde deres tid med at høre på forfærdelig popmusik er for mig det samme, så længe jeg ikke bliver generet af det. Bliver jeg generet, så skal jeg nok melde mig på banen.
Heldigvis er det sådan at rigtigt mange religiøse mennesker ikke undsiger den moderne videnskab, men sådan set bare føjer lidt til. Hvis folk tror på flyvende bedstemødre, hamstre, hunde og nisser så har jeg altså lidt svært ved at se det som et problem.
Det ville være at skyde gråspurve med kanoner.
hej angantyr
jeg tror ikke rigtig at jeg kan klage over at jeg ikke når ud over rampen. der er masser af fokus på hvad denne forestilling siger, både blandt dets publikum og blandt massemedier, det er ikke det jeg klager over. Det jeg klager over, at kritiken af min kritik, som begrænser sig til at sige, at man ikke må kritisere, og glemmer at fortælle om hvorfor. Det er simpelthen tom kritik.
Jeg er iøvrigt helt enig med dig i, at folk der dyrker deres religion i ro og fred ikke er noget som helst problem. Og jeg har sådan set heller ikke agiteret for andet.
Jeg skærer heller ikke alle religioner over en kam. jeg gør tvært imod et stort nummer ud af, at der er stor forskel på religionerne. Tak for dit indlæg
Med at nå ud over rampen mente jeg ikke så meget om dit stykke fik opmærksomhed i medierne, men om dit budskab rykker. Og som jeg sagde tidligere mener jeg ikke det rykker fordi du skyder med spredhagl. Det kan godt være du mener du gør en del ud af at fortælle forskellen mellem religionerne, men jeg synes det er en anelse svært at se. Derfor har du også nogle kritikere på nakken, der mener du ikke har sat dig ordentligt ind i tingene.
Det er også lidt svært at tage seriøst når du fra scenen for eksempel siger følgende "Jeg har ikke et problem med folk, der leder efter sandheden, jeg har et problem med dem, der tror, de har fundet den" hvorefter du docerer sandheden for folk om at Gud findes ikke. Det er altså også lidt svært at tage seriøst når du beskylder religionerne for at forhindre folk i at kommunikere så verdens problemer kan blive løst, men som jeg ser verden er ateister jo heller ikke enige om hvordan problemerne løses.
Religioner er dårlige til at løse konflikter i verden fordi konflikter behøver definitioner af 'dem og 'os' for at kunne eskalere og begrunde de ofre krige kræver.
Det eneste der er større end angsten for egen udslettelse, er social udstødelse.
Religionerne er altid blevet brugt i konflikter og er formet deraf.
For tiden syntes den enste udvej for den 'kristne' koalition i mellemøsten at være en transformering af konflikten til en Shia/Sunni konflikt og der arbejdes ivrigt på at optegne disse fronter i hele området.
Måske mangler vi præmisser for denne diskussion om den vil beskæftige sig med religionen på micro eller macro plan. Personligt finder jeg det meget spænende at møde 'åndelige' mennesker hvad enten de er religiøse, overtroiske eller nihilister bare de ikke standser deres 'åndelighed' ved dogmer. De værste er 'kaffe-latte' kristne der bare flyder med tidens borgerlige strømninger.
M.v.h.
Per Danbo
Hej Angantyr,
Nej,jeg kan forstå at det ikke rykker for dig, men det kan jeg tydelig mærke at det gør for hel del andre. Det vælter ind m mails, breve og andre henvendelser fra folk, som måske ikke er 100 procent enige, men som føler glæde og en slags lettelse over at jeg tager emnet op, sådan som jeg gør det.
Der imod kan du selvfølgelig ha ret i, at man kan tolke noget selvmodsigende ind i min replik om folk der har fundet sandheden. Den burde så udvides, så jeg gjorde mig lidt klarere: Folk der har fundet en sandhed og siden ikke mere vil diskutere verdens præmisser eller lade sig flytte fra denne sandhed af argumenter. Det synes jeg da nok at jeg gir udtryk for at jeg kan.
Jeg siger ikke, at religionerne er den eneste grund til at vi ikke kan tale sammen eller løse verdens problemer. men at det så afgjort er en af dem.
Nikolaj, du misforstår mig vist. Jeg er ikke i tvivl om at du har fået sympatitilkendegivelser. Det var mere om dit teaterstykke for alvor ville få en offentlig debat igang jeg stiller mig tvivlsom overfor. Bortset fra det så har jeg faktisk sympati for dit projekt og jeg håber du bliver ved med at blande dig i debatten især nu hvor lokalpolitikere lægger op til at der skal tages mere hensyn til religion i Århus og København. Det ville være interessant at høre din mening om netop det. Jeg slutter debatten herfra. Tak for dine svar.
Hej Nikolaj.
Åh Gud, hvor er det befriende at høre at der er mennesker der har en jorbunden indstilling til tingene. Jeg tror IKKE på Gud og det der overbeviste mig var da jeg første gang tog til Bosnien under krigen i 1993. Ingen mennesker ved deres sansers fulde fem vil tro på mig hvis jeg fortæller hvad jeg har set mennesker med tro gøre ved hinanden. Jeg har siden rejst omkring i verdens brændpunkter og det har bare overbevist mig mere og mere om, at en sådan figur (Gud altså) ikke findes. Jeg kom faktisk for "skade" at sige til min yngste datters præst (ved konfirmationsforberedelse) at "religion i min opfattelse er roden til alt ondt", og det mener jeg faktisk...han sagde "det er ikke religionen, det er menneskene der er noget galt med". Det synspunkt kunne der måske være noget om, HVIS ikke de religiøse fanatikere agerer i deres religions navn og binder sig selv fast i det skrevne ord, samt de pasusser der nu engang passer i deres kram. Jeg bor i det norlige Danmark, men håber alligevel jeg på et tidspunkt kan få set din forestilling.
De bedste hilsner
Ole
Send en kommentar