4. marts 2007

dags dato

Den ordinære spilleperiode for ÅH GUD stoppede igår, men grundet den store interesse er der nu mulighed for at se extra forestilling d.26. , 27., 28. og 31. marts kl.20, samt d.1. april kl.17, og d.10., 11., 14., 16., 17. og 18.april kl.20. Billetter på www.bettynansen.dk

Har netop været i dags dato på tv2 og diskutere med sognepræst Katrine Lilleør. Hvis man gerne vil se klippet, bliver det formodentlig lagt ud imorgen på http://support.tv2.dk/rss/

7 kommentarer:

Kim sagde ...

Super!
Hvad er chancen for at det bliver vist i Aalborg? Eller andetsteds i Nordjylland?

Nikolaj Cederholm sagde ...

Vi har jo først lige opdaget, at publikum har lyst til at se et to timers foredrag om Gud. Hvilket er lidt overraskende. Men vi vil meget gerne ud og spille den, så vi prøver at finde ud af om vi kan lave en turne efter sommeren.

Bjarne sagde ...

Meget nødvendig og imponerende forestilling.Tak for det.

Herunder en kommentar/lille detalje
som du måske vil kontrolerer.
Undervejs i dit foredrag nævner du at skolebørn først i de sidste år har religions-undervisning. Såvidt jeg har forstået er det først i Gymnasiet.
Man skal bla. aflægge skriftlig prøve i 9.kl i Kristendoms kundskab

Henrik Vestergaard Pedersen sagde ...

Kære Nikolaj Cederholm,

du påstår at have opfundet formen teaterforedraget, ligesom du i sin tid opfandt teaterkoncerten.

Jeg har altid haft stor respekt for dig som teaterinstruktør, ikke mindst fordi du altid har haft god kontakt til undergrunden og dens metoder.

Man kan diskutere hvor meget af halvfemsernes performanceæstetik der ligger bagved konceptet til teaterkoncerten, men i forhold til teaterforedraget er der intet at snakke om. Det er ikke opfundet af Nikolaj Cederholm! Jeg har intet problem med at (scene)kunstnere stjæler med arme og ben, men jeg har noget imod en tyv der vil tage æren for det stjålne.

Tyveri er nødvendigt for at få kunsten til at bevæge sig skriver Nicolas Bourriaud i sin seneste bog ”Postproduktion”. Han kalder det endda en trend, selvom det hverken i billedkunsten eller teatret er det dog noget nyt - at kopiere, stjæle og genanvende ideer. Det nye er ifølge Bourriaud at man vedkender sig tyveriet og gør det til en del af værket, fordi det i højere grad tjener kunstens formål, at kunstnere sammen skubber på en udvikling. Du ønsker åbenbart ikke at være en del af nogen udvikling. Men foretrækker tilsyneladende at fremstår som guden, der har opfundet det hele.

Teaterforedraget er ikke nogen ny form. En kort og ufuldstændig historik kunne lyde: I 1998 skabte Wagner/Feigl Festspiele måske formen med "Warum Wir so gute Performances macht" og i 1999 efter fulgte Xavier le Roy efter med "Product of Circumstances". Walid Raad (Atlas Group) har siden 1999 brugt foredraget som form for mange af sine performances. Tim Etchells, manden bag Forced Entertainment, skabte "Instructions for Forgetting" i 2001 og samme år lavede Jörn J. Burmester "Rambo 3 Review". Zarathustras Onkels lavede måske det første nordiske teaterforedrag med "We Come in Peace" i 2004. I 2006 lavede CoreAct (Helene Kvint og Anika K. Barkan) performance-lecturen "Frontier Alert" og Ellen Friis og Majse Aymo lysbilledforedraget "Kommentarer til en ukendt historie".

Sidstnævnte antyder også hvilken udefinerbar størrelse teaterforedraget i grunden er. For i bund og grund er alle foredrag vel også altid teater eller performance, og lysbilledforedrag fandtes der utallige af før 1999. I 1992 brugte Kom De Bagfras forestilling ved navn "Foredraget" foredragsformen som ramme, og Hotel Pro Forma anvendte blandt andet foredragsholdere i den udvidede "Calling Clavigo" fra 2002. To eksempler på at overnævnte historik skal tages med et gran salt. Når jeg alligevel nævner den, skyldes det at de ovennævnte kunstnere inklusiv Nikolaj Cederholm og deres værker har en del fællestræk som adskiller dem fra "normale" foredrag, lysbilledshows og teaterforestillinger (som de netop nævnte af Hotel Pro Forma og Kom De Bagfra).

Performancelekturen eller teaterforedraget er kendetegnet ved at foredragsholderne holder et foredrag med et meget personligt tema, og dette er konstituerende for resten af "forestillingens" elementer. Det er suverænt indholdet, der afgør formen og de performative metoder og teatertricks, der bliver disket op med undervejs. Derfor er ”performance-foredrag” også et mere velvalgt udtryk en ”teater-foredrag”. I performancekunsten, som jo stort set altid har været fraværende i Danmark, er det netop det personlige og autentiske, der står i centrum, hvorimod teatret, firkantet udtrykt, simulerer og antyder en anden virkelighed. Derfor er også dit teaterforedrag bedre tjent med at blive benævnt et performance-foredrag. Du står inde for dine synspunkter og gemmer dem ikke væk bagved teatrets mekanismer.

Hvis du her skal krediteres for noget, så er det for igen at hive ideer ud af "avantgarden" eller "undergrunden" op på de såkaldt rigtige teaterscener. Med den begrebsforvirring, der hersker omkring begrebet performance i Danmark kan man ikke sælge noget med titlen ”performance-foredrag” og derfor er det også rigtigt af dig at kalde det for et ”teaterforedrag”. ”Åh gud” har i hvert fald solgt bedre og fået mere opmærksomhed end alle hidtidige performance-foredrag i Danmark.

Du bruger teatrets muligheder udmærket til at lave et underholdende og spiseligt foredrag for de pæne borgere, der besøger Edison og Betty Nansen. Men teaterforedrag fremstår blot som et foredrag, der peppet lidt op. Selvom musikerne gør det virkelig godt føjer forestillingen ikke virkeligt noget til genren.

Jeg kan i materialet ikke se nogen tvingende nødvendighed i at spille god musik fra den ateistiske sangbog, bortset fra at det er en god joke. I det gode teaterforedrag er indholdet konstituerende for resten af "forestillingens" elementer og det er ikke tilfældet i dit teaterforedrag. Det havde været mere interessant med nogle relevante teatertricks eller ”performative” metoder der kunne transformere og undersøge materialet.

For publikum virker det dog som om det er spændende nok at se et ateist prædike og tro på hans sandhed om at det er ham, der har opfundet formen og indholdet.

Henrik Vestergaard Pedersen.

Nikolaj Cederholm sagde ...

hej Henrik,

tak for dit grundige indlæg og for foredraget om historiken.

Jeg påstår såmænd ikke, at jeg har fundet på genren, jeg kalder den bare teaterforedrag, fordi jeg synes at det var det som kom tættest på det jeg gør, - og fordi det har en vis mundrethed.
Og jeg må sige: Jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der ikke var andre som tidligere havde mixet foredrag og teater og/eller performance. Mit teaterforedrag er netop som du skriver: Et foredrag peppet lidt op med en skuespiller, musik etc.

Mht musiken, så er dens funktion en helt anden: Når man hører på en speedsnakker i to timer uafbrudt tale, så forestiller jeg mig, at det er rart ind imellem at få lov til at hvile ørene og hjernen lidt. så musikken er egentlig tænkt som nogle øer, hvor man lige kan puste ud.

Mht indholdet, så påstår jeg altså heller ikke at det er mig som har fundet på alt det jeg siger. Jeg gør tvært imod et stort nummer ud af at angive de kilder jeg øser af. se i teaterforedragets program. Jeg står i stor gæld til alle mulige forskere og filosofer.

Jeg ved egentlig heller ikke om jeg bruger af undergrundens metoder. Jeg bruger af traditonens metoder plus hvad jeg selv kan komme op med. Teaterkoncert-genren er vel mere inspireret af musikvideoer og gamle maske-tekniker end af undergrundsperformance, når det kommer til stykket.

Om hvor vidt man er en tyv eller en original, er altid en meget speget affære. På en eller anden måde er vi jo altid mange som er med til at skabe det nye: En masse små bevægelser i alle mulige ting skaber noget nyt, det kan være en begivenhed i verden, der ændrer folks bevidsthed, en plade, en film, en tale, en fugl som synger. Det kan måske føles uretfærdigt, når nogen pludselig får succes med noget, hvor det eneste de i virkeligheden gør, er at bringe det hele på en populær eller spiselig formel, men ikke selv opfinder noget indhold. Men sådan tror jeg desværre at det er. Jeg bryder mig ikke om at stjæle andres materiale, og synes at man skal finde på sit eget. Men vi fisker alle i den samme sø, nogle hiver små fisk op, andre store.

Spændende at læse om "teaterforedragets" historie

mange hilsner
Nikolaj

Henrik Vestergaard Pedersen sagde ...

Hej Nikolaj,

jeg har intet problem med at du har landet en stor fisk. Åh gud er noget af det bedste fra denne teatersæson og det er velfortjent du har succes.

Det er vigtigt at nogle tager de små fisks ideer og sætter dem større op. Det tjener alle ved. Re-cycling er vigtigt.

Men i "Arte" kataloget blev forestillingen foromtalt som om du ville præsentere en ny genre (Teaterforedraget) og i Kristlig Dagblads kritik blev du ligeledes krediteret for at have opfundet genren. Sådan noget kommer et sted fra (pressemateriale) og det er primært det jeg reagere imod.

Venlig hilsen,

Henrik Vestergaard Pedersen

Mikael sagde ...

Hej Nikolaj, jeg efterforsker en del af min familie, som er forsvundet og ville derfor spørge dig om din mor hed Inge Cederholm?