27. februar 2007
udsolgt
26. februar 2007
om debat
Teaterforedraget "Åh Gud" går nu ind i sin sidste uge. så hvis man vil se det, så er det inden lørdag d.3/3. billetter fåes på www.bettynansen.dk
25. februar 2007
kritik af kritik af kritik
Men jeg får heldigvis mange andre gode reaktioner fra folk, som har set Åh Gud, så debatten skal måske bare ikke foregå de sædvanelige steder?
23. februar 2007
21. februar 2007
Åh Gud - artikelsamling
Her kan du bl.a. læse den amerikanske filosof, neurolog & forfatter til bogen "The End of Faith," Sam Harris' "10 myter og sandheder om ateisme" eller agnostikeren (der talte som en ateist), Robert Green Ingersoll's "Hvordan erstattes Biblen som moralsk rettesnor." Interessant er også Thomas Paine's "Disposition for en erklæring om menneskets naturlige, civile og politiske rettigheder" skrevet omkring 1793 - interessant fordi Amerikas forfatning er skrevet ud fra en klar adskillelse mellem kirke og stat, og skrevet af en flok ateister.
Herhjemmefra kan Martin Krasnik's kronik "Gudløs" - som et svar på Sørine Gotfredsen's "Ateismen bekæmper mennesket selv" og ligeledes at finde i artikelsamlingen - anbefales.
Yderligere findes på side 46-47 en fyldig litteraturliste med bøger benyttet under researcharbejdet til Åh Gud samt en liste med diverse hjemmesider, ligeledes som inspiration til projektet.
http://www.bettynansen.dk/aah_gud/program_aah_gud.pdf
ny leder
http://www.kristeligt-dagblad.dk/leder:aid=322083
her er mit svar:
Hvem er dum?
Erik Bjeragers leder i kristelig dagblad 20/2 opfordrer til at niveauet for religionskritik skal hæves. Det er jo et fromt ønske, som man vel kun kan være enig i. Men når han hævder at kritikken er fordummet, så afsløres formålet og man forstemmes. Hvis man hver gang man siger sin mening om kristendommen, skal sammenlignes med Nietzsche (og findes for let), så kan man jo ligeså godt bare holde kaje fra begyndelsen. Det er jo heller ingen der sammenligner dig med Paulus, hver gang du skriver om kristendommen, vel?
Retorikken i lederen går sådan her: Den hævder at jeg siger noget om mord på en masse abortlæger i USA, hvilket jeg aldrig har sagt, hvorefter den senere siger, at det er noget vrøvl at det er mange abortlæger der er blevet myrdet,- det er få. Ja tak, det vidste jeg (og formodentlig også læserne) allerede i forvejen, så lederen argumenterer altså mod sig selv. Er det så et eksempel på klog kritik?
Når jeg nævner mord på abortlæger, sammen med en masse andre ting, så er det alene for at forklare hvorfor mange ateister og fritænkere udtaler deres kritik og bekymring i disse tider: for de oplever at religioner og religiøse følelser også har en negativ side som øver indflydelse på vores samfund. Uanset om fx disse mord er sanktionerede af en eller anden kirkelig autoritet eller ej, så er de udført af folk, som mener at abort er forkert, fordi de tror at Gud mener at det er forkert.
Men det er jo slet ikke der min kritik ligger. Min kritik går først og fremmest på to ting:
1) at hvor religioner tilsyneladende er vældig gode til at skabe fred og sammenhold indenfor en gruppe af mennesker, ser det ud som om det modsatte er tilfældet, når det handler om relationerne imellem grupper af forskellig tro
2) vores religiøse følelser fortæller en masse, meget interessant og meget vigtigt, om mennesket og næsten ingenting om verden.
Det prøver jeg at forklare om og anskueliggøre i et to timer langt foredrag, som lederskribenten åbenbart ikke har fundet det relevant at overvære, før han kritisere det.
Hvad med at høre min kritik, før du kritisere den? Alt andet er da…nå ja, fordummende. Så tak for opfordringen og i lige måde.