18. marts 2007

dbl standard

Hvor tit har vi ikke hørt, at moderate muslimer bør protestere mod de fantatiske muslimer? Og undren over at de ikke gør det. Argumenter lyder fx at de fanatiske muslimer ødelægger det for de moderate muslimer i Danmark. Hvor er alle de moderate kristne protester mod Ruth Evensens uhyrlighed? Hvor er præsterne og biskopperne, som skulle protestere og lægge afstand?



Århus og Københavns kommuners forslag om mere plads til det religiøse i det offentlige rum, udspringer af en demoraktisk tankegang om, at der skal være plads til alle, - og således også til muslimerne og deres gudsdyrkelse. Og jeg må sige, at set fra den synsvinkel er det fuldstændig indlysende at der også skal være plads til muslimerne, på lige fod med de kristne. Men måske er spørgsmålet forkert stillet, - vi skulle måske hellere bare beslutte at vi, ligesom i Frankrig, ikke vil have disse religiøse cermonier etc i vores skoler og på vores arbejdspladser i det hele taget?

10. marts 2007

RADIO

Man kan høre mig på p1 idag lørdag D. 10/3 kl.18.03 i Agenda. Det er første del af en udsendelse med Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt dagblad og undertegnede. Anden del kommer næste lørdag D.17/3 kl.18.03. Udsendelserne kan hentes som podcasts på DRs hjemmeside.

Jeg har desuden lavet en "selvoptagelse" til DR2, som altså er en lille film på 20 min. om mig. Den handler så om Paradis og har gæster som fx Line Knutzon, Lars H.U.G. og Tor Nørretranders.
Du kan se udsendelsen D.4.maj kl.23 på DR2.

4. marts 2007

dags dato

Den ordinære spilleperiode for ÅH GUD stoppede igår, men grundet den store interesse er der nu mulighed for at se extra forestilling d.26. , 27., 28. og 31. marts kl.20, samt d.1. april kl.17, og d.10., 11., 14., 16., 17. og 18.april kl.20. Billetter på www.bettynansen.dk

Har netop været i dags dato på tv2 og diskutere med sognepræst Katrine Lilleør. Hvis man gerne vil se klippet, bliver det formodentlig lagt ud imorgen på http://support.tv2.dk/rss/